Overblik: Sådan ser redningsplanen ud i USA
Foto: Chris Kleponis /Scanpix
Chris Kleponis /Scanpix
Både Senatet og Repræsentanternes Hus, som udgør de to kamre i USA's lovgivende forsamling, har nu stemt ja til budgetplanen, der skal styre verdens største økonomi væk fra "afgrunden".
* På målstregen nytårsaften blev aftalen forhandlet på plads af Joe Biden - Barack Obamas vicepræsident og højre hånd - samt toprepublikaneren Mitch McConnell, der er mindretalsleder i Senatet.
* De vigtigste elementer i aftalen er, at en række voldsomme offentlige nedskæringer, der ellers ville være trådt automatisk i kraft ved nytår, sættes på stand-by i to måneder. Samtidigt stiger skatten for de rigeste amerikanere.
* Personer, som har en indtægt på over 400.000 dollar - hvilket svarer til cirka 2,25 millioner kroner - og familier med en indtægt på over 450.000 dollar - cirka 2,55 millioner kroner - får øget skatteprocenten fra 35 til 39,6.
* Aktieindtæger - herunder kapitalgevinster og dividendeudbetaling - beskattes fremover med 20 procent i stedet for de tidligere 15 procent. For de højestlønnede bliver beskatningen 23,8 procent.
* Arvebeskatningen sættes op til 40 procent, men med en "bagatelgrænse" på fem millioner dollar. Grænsen justeres desuden med inflationen fremover.
* De amerikanske 401k-pensioner kan laves om, så de beskattes nu, frem for ved udbetalingen af pensionen - meget lig den danske kapitalpensionsmodel. Det skal bidrage med 12 milliarder dollar til statskassen.
* Aftalen øger de offentlige indtægter med 600 milliarder dollar over 10 år.
* Derudover kan to millioner arbejdsløse i USA, som stod til at miste deres dagpenge uden en aftale, ånde lettet op, fordi deres arbejdsløshedsunderstøttelse forlænges i ét år.
* Skattefradraget for lavtlønnede forældre med børn samt fradraget for uddannelsesudgifter fastholdes i yderligere fem år.
* Virksomheders fradrag for forskningsudgifter beholdes. Det samme gør fradraget for finansieringsomkostninger for multinationale selskaber.
* Skattekreditten for investeringer i vedvarende energi - herunder vindenergi - bibeholdes, og virksomhedernes afskrivningsrate på nye investeringer i bygninger og udstyr fastholdes desuden på 50 procent.
* Betalingen af læger, der er en del af Medicare-systemet (den offentlige sundhedssikring) bliver alligevel ikke sænket med 27 procent.
* Aftalen fastsætter også nedskæringer i offentlige udgifter. Halvdelen af nedskæringerne bliver på forsvarsbudgettet.
* Siden sit genvalg har præsident Obama haft den såkaldte "fiscal cliff" - den økonomiske afgrund - allerøverst på sin politiske dagsorden.
* Hvis ikke man havde fundet en løsning, ville den amerikanske økonomi være havnet i recession og skrumpet med flere procent ifølge Den Internationale Valutafond (IMF).
* Trængslerne er dog langtfra ovre i USA. I den kommende tid venter forhandlinger om amerikanernes store budgetunderskud og såkaldte gældsloft.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde