OVERBLIK: Sådan vil Europa begrænse migration fra Afrika
EU vil skabe flere job og bekæmpe fattigdom i Afrika, men også tilbyde afrikanere flere studiepladser.
Stats- og regeringschefer fra Europa og Afrika er torsdag blevet enige om en række konkrete initiativer, der blandt andet skal bidrage til at begrænse strømmen af illegale migranter til Europa og lette den lovlige migration.
Disse initiativer er nedfældet i en stor handlingsplan, som de afrikanske og europæiske ledere har præsenteret efter topmødet på Malta.
Initiativerne, hvoraf en række skal gennemføres inden udgangen af 2016, er inddelt i følgende fem overskrifter.
Tage fat om migrationsproblemets rod:
* Støtte initiativer til at øge beskæftigelsen - specielt for unge kvinder og mænd.
* Finansiering og mikrolån til små og mellemstore virksomheder.
* Styrke beskyttelsen af flygtninge, fødevaresikkerheden, sundhedsvæsnet, uddannelsessektoren og den sociale beskyttelse.
* Hjælpe steder truet af klimaforandringer. Øge fødevaresikkerheden.
* Fremme billigere, hurtigere mere sikre og lovlige pengeoverførsler fra afrikanere i Europa. Blandt andet reduktion af gebyrer fra fem procent til tre procent inden 2030.
Lovlige migranter:
* Fordoble antallet af studiepladser til afrikanere i Europa i 2016 sammenlignet med 2014.
* Fremme de lovlige migranters vej til Europa, blandet andet for studerende. I højere grad koordinere akademiske uddannelser.
* Lette udstedelsen af visum til Europa for blandt andet studerende, diplomater og forretningsfolk.
Asyl og beskyttelse
* Tage initiativer til at reducere antallet af omkomne migranter i Middelhavet.
* Sikre flygtningenes og migranternes rettigheder.
Menneskesmugling og ulovlig migration
* Styrke de ydre grænser, og styrke de myndigheder, som efterforsker menneskesmugling. Dele efterretninger om disse kriminelle bander eller personer.
* Yde humanitær hjælp til de flygtninge og migranter, der er strandet som følge af menneskesmugling.
* Styrke kommunikationskanaler mellem Europa og Afrika for at stoppe kriminaliteten.
Hjemsendelser og konkrete aftaler herom
* Styrke samarbejdet om hjemsendelser på baggrund af flere pilotprojekter. Tage særligt hensyn til børn.
* Støtte afrikanske lande med at hjælpe tilbagesendte og hjemkomne statsborgere med at blive integreret i deres hjemland - blandt andet med arbejde.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker