Faldskærmssoldater fra Canadas luftvåben har reddet en 17-årig canadisk dreng, der kom galt af sted, da han var på jagt med en ældre ven nær Coral Bay i Nunavut i det nordlige Canada.
De to kammerater blev væk fra hinanden, og den 17-årige, hvis identitet ikke er offentliggjort, befandt sig pludselig på en drivende isflage.
Det skete i søndags, og luftvåbnet nåede først frem til ham mandag, siger kaptajn Michael Young fra luftvåbnet.
Da havde drengen tilbragt en kold nat på isflagen, hvor der også befandt sig to isbjørne.
- Den unge mand havde noget af en tur. Det var koldt og mørkt, og der var tilsyneladende også et par isbjørne på isflagen, siger kaptajnen.
Et eftersøgningshold opdagede ham faktisk på isflagen søndag aften, men tabte ham af syne og fandt ham så først igen mandag.
Da blev to soldater kastet ud fra et fly og landede på en større isflage i nærheden. De svømmede over til drengen og blev ved ham, indtil en redningsbåd nåede frem og samlede dem alle op.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde