Et af de to tog, der kolliderede mandag i nærheden af den belgiske by Halle, syd for Bruxelles, overså et rødt stoplys, oplyser efterforskere. Ulykken kostede mindst 18 mennesker livet.
De to tog bragede ind i hinanden i myldretiden og forårsagede den alvorligste togulykke i Belgien i 35 år.
De første analyser fastslog, at et af togene antageligt havde overset et stoplys, men det kunne ikke umiddelbart bekræftes.
Imidlertid sagde en talsmand for anklagemyndigheden i Bruxelles, der står for efterforskningen af ulykken, tirsdag, at det nu står klart, at et af togene ignorerede et rødt lys.
Det stod ikke klart, hvilket af de involverede tog, der er tale om, siger talsmanden.
Havarieksperter har lokaliseret to databokse, der antageligt ville kunne give yderligere oplysninger om, hvordan ulykken skete. Begge bokse er uskadte, men det kan tage uger at gennemgå de data, de indeholder, siger talsmanden.
Databoksene registrerer den hastighed, togene kører med, og giver oplysninger om de sporsignaler, de passerer.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde