Oversvømmelser i Indonesien og Østtimor dræber mindst 76
I Østtimor er flere personer blevet dræbt af oversvømmelser i hovedstaden Dili søndag. Foto: Lirio Da Fonseca/ReutersLirio Da Fonseca/Reuters
Massiv regn har udløst jordskred, fået dæmninger til at løbe over og tusindvis af huse til at synke i jorden.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Mindst 76 mennesker har mistet livet, efter at oversvømmelser og jordskred har hærget det østlige Indonesien og nabolandet Østtimor søndag.
Det oplyser landenes beredskabsmyndigheder.
Oversvømmelserne blev udløst af voldsom regn. Det medførte kaos og ødelæggelser fra øen Flores i Indonesien og hele vejen til Østtimor, der er et lille land øst for det indonesiske øhav.
De massive mængder regn og de efterfølgende jordskred fik dæmninger til at løbe over og tusindvis af huse til at synke i jorden. Redningsarbejdere kæmper fortsat for at finde overlevende i ødelæggelserne.
- Der er 55 døde, men det antal er meget dynamisk og vil helt sikkert ændre sig, mens at omkring 42 personer stadig er savnet, siger talsmand Raditya Jati fra katastrofeberedskabet i Indonesien.
Annonce
I nabolandet Østtimor er mindst 21 blevet dræbt af oversvømmelser i hovedstaden Dili, fortæller myndighederne.
- Vi søger stadig efter personer i de områder, der er ramt af naturkatastroferne, siger Jose Gusmao dos Reis Martins, der er landets minister for civilbeskyttelse.
Dødstallet og antallet af sårede kan stadig stige, advarer myndighederne.
Dødelige jordskred og oversvømmelser er almindelige i det indonesiske øhav i løbet af regntiden.
I januar dræbte oversvømmelser 40 mennesker i den indonesiske by Sumedang i det vestlige Java.
I september sidste år blev mindst 11 mennesker dræbt i jordskred på Borneo.
Landets katastrofeagentur har anslået, at 125 millioner indonesere - knap halvdelen af landets befolkning - bor i områder, hvor der er risiko for jordskred.
Det østlige Flores er et af de hårdest ramte områder af oversvømmelserne. Foto: Joy Christian/Ritzau ScanpixJoy Christian/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker