Hundreder af polske brandmænd og soldater har knoklet hele natten i byen Sandomierz, 200 kilometer nordøst for Krakow, for at forhindre voldsomme oversvømmelser, efter at digerne ved floden Wisla er bukket under for vandmasserne.
2700 mennesker er flygtet eller evakueret, nu da store dele af byen står under vand. Situationen var torsdag morgen under kontrol, og vandet stiger ikke længere, meddeler polsk radio.
Oversvømmelserne over store dele af Polen har foreløbig kostet seks mennesker livet, og premierminister Donald Tusk advarer om dramatiske følger.
Wislas vandstand er flere steder allerede oppe på det højeste niveau 160 år, siger Tusk efter et natligt møde med sin krisestab i Warszawa.
- Vi skal regne med, at digerne bryder sammen og bliver nødt til at reagere hurtigt, siger regeringschefen om faren for, at også hovedstaden og Wroclaw bliver ramt af vandmasserne.
Han vil dog foreløbig ikke erklære Polen for katastrofeområde.
For så skal præsidentvalget den 20. juni udskydes i 90 dage i henhold til forfatningen.
Præsidentvalget finder sted et halvt år før tiden, efter at præsident Lech Kaczynski og 95 andre mistede livet ved et flystyrt nær Smolensk den 10. april.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde