De omfattende oversvømmelser i Australien har forårsaget katastrofale ødelæggelser af infrastrukturen i Queensland og har tvunget 75 procent af kulminerne, der producerer brændstof til Asiens stålindustri, til at indstille produktionen.
De værste oversvømmelser i et årti har ramt et område på størrelse med Tyskland og Frankrig tilsammen. Oversvømmelserne har forvandlet byer til øer i en mudret sø, ødelagt afgrøder, lukket hovedveje, der forbinder kulminer med udskibningshavne, bremset eksporten og sendt verdensmarkedspriserne på kul op.
Oversvømmelser, der har ramt 22 byer, er udløst af det såkaldte La Nina vejrmønster, der producerer monsunregnen i den vestlige del af Stillehavet og Sydøstasien.
La Nina gav i 2010 Australien dets tredjevådeste år nogensinde.
Indbyggerne i de oversvømmede byer arbejder desperat på at bygge dæmninger af sandsække i håb om at kunne bremse vandmasserne.
Omkring 200.000 mennesker er blevet berørt af oversvømmelserne, og tre personer er druknet. Myndighederne opfordrer folk til at holde sig væk fra flodvandet ikke bare på grund af faren for at drukne, men også på grund af slanger og krokodiller.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde