På et militærhospital ved fronten arbejder ukrainske læger nærmest uafbrudt

På et ukrainsk militærhospital nær fronten i Donetsk-området er der ingen tid til at holde pauser. Kampen mod Rusland om kontrollen i området foregår nemlig på fuldt blus.

Det har 47-årige Andrii, som er uddannet læge, mærket på egen krop.

Han står det ene øjeblik og modtager sårede soldater ved ambulancerne, der kører til og fra hospitalet som shuttlebusser. Det næste øjeblik suser han ned ad smalle korridorer og tilser de senest ankomne patienter.

I nærmest en og samme vending får Andrii erklæret dødstidspunktet for en patient og dernæst undersøgt en ny patient, der er blevet kørt ind på en båre.

- Din mave gør ikke ondt, vel?, spørger han en anden mand, mens han tager noter.

Han har lige inden skåret bukserne op på manden og bedt en sygeplejerske om at forberede en infusion.

På trods af den nærmest umuligt hektiske dagligdag, som siden krigens udbrud har været Andriis nye virkelighed, føler han sig ikke speciel.

- Jeg gør bare min opgave. Vi gør alle bare vores pligt, og hvad der er nødvendigt. Derfor vil jeg ikke mene, at jeg gør noget "ekstra". Jeg gør bare min del af arbejdet ligesom alle andre her, fortæller han til Reuters.

Han har arbejdet på det midlertidige hospital, siden Rusland indledte sin invasion af Ukraine i februar. Andrii har ønsket ikke at optræde med efternavn.

Efter Kremls forfejlede strategi om en hurtig erobring af den ukrainske hovedstad, Kyiv, i starten af krigen blev fokus i stedet rettet mod en erobring af hele Donbas-regionen i det østlige Ukraine.

I løbet af juni formåede russiske styrker at erobre praktisk talt hele Luhansk-området, som udgør den ene del af Donbas-regionen.

Nu bevæger den russiske krigsmaskine, assisteret af russisk-støttede separatister i regionen, sig så mod syd for at erobre den anden halvdel af Donbas-regionen, Donetsk.

For Andrii og hans kolleger betyder den russiske offensiv, at selv om de arbejder på 12-timers vagter på papiret, er virkeligheden en helt anden. De ender ofte med markant flere timer.

- De sværeste øjeblikke er de psykologiske, beretter lederen af hospitalets operationsafdeling, Mykhailo, over for Reuters. Han ønsker heller ikke at optræde med efternavn.

- Det gælder blandt andet, når der kommer unge drenge på 20-22 år, som har alvorlige skader. Når de for eksempel mister lemmer, synet, eller når de bliver invalide, fortsætter han.

En måde, Mykhailo har prøvet at håndtere stressen på, er at lave en fitnessklub med nogle af sine kolleger. Men den anspændte stemning forsvinder aldrig helt.

"En granat kan være gemt, hvor du mindst venter det", står der på en plakat i en af hospitalets korridorer.

På trods af at krigens rædsler fylder militærhospitalets gange og korridorer, så arbejder personalet ufortrødent videre, mens flere sårede soldater afleveres af ambulancer.

En enkelt sygeplejerske går rundt og nynner i et forsøg på at lette stemningen en smule, mens hun ind imellem kommer med opmuntringer til patienterne.

- Du er en nydelig ung mand, siger hun til en af dem.

/ritzau/Reuters