På vej til Syrien: Tyrkiet anholder britisk børnefamilie
Familien har været savnet siden 16. april, og den yngste var blot et år ifølge myndighederne.
Tyrkisk politi har anholdt en britisk børnefamilie, som menes at have planer om at rejse til Syrien. De tilbageholdes nu i Ankara, skriver BBC.
Familien, som har været savnet siden 16. april, blev anholdt på et hotel i hovedstaden, efter at de var rejst til Tyrkiet via Grækenland.
Forældrene er henholdsvis 31 og 29 år, og deres fire børn er syv, fire, to og et år.
Det er ikke den første sag om briter, som forsøger at rejse til det krigshærgede Syrien, hvor flere end 215.000 mennesker har mistet livet siden 2011.
En talsmand for den tyrkiske premierminister siger til BBC, at en udvisningssag er indledt, og den vil blive behandlet i løbet af nogle dage.
I sidste uge blev fire personer mistænkt for brud på britiske terrorlove anholdt i lufthavnen i Manchester.
Anholdelserne var led i en større efterforskning af en gruppe på ni, som mistænkes for at forsøge at rejse i hellig krig.
To andre var allerede anholdt i sagen. Den ene af de to, en 21-årig mand, er søn af et byrådsmedlem fra partiet Labour.
Den sag har forbindelse til en tilbageholdelse af ni personer - fem voksne og fire børn - 1. april ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.
Britiske sikkerhedstjenester mener, at omkring 600 briter er rejst til enten Syrien eller Irak for at slutte sig til militante grupper.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned