Pakistan er den "største kilde" til ustabilitet i nabolandet Afghanistan. Der vurderer den britiske tænketank The International Institute for Strategic Studies, IISS.
Pakistan er blevet den vigtigste kampplads for de militante Talibanfolk og al-Qaeda sympatisører, som blev tvunget ud af Afghanistan efter USA's invasion i Afghanistan i 2001, fastslår IISS i en ny analyse.
- Det er klart, at Taliban og al-Qaeda forsøger at etablere sig i Pakistan efter tabet af Afghanistan, hedder det i rapporten.
IISS beskriver "talibaniseringen" af Pakistan som den mest alvorlige udvikling under de senere års kamp mod terrorisme.
De militantes tilstedeværelse i Pakistan og de problemer, de skaber i Afghanistan, har ført til et forstærket samarbejde mellem regeringerne i Kabul og i Islamabad og andre lande, som forsøger at løse, hvad der omtales som "det afghansk-pakistanske sikkerhedsdilemma", konstaterer IISS.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned