Pakistans præsident, Asif Ali Zardari, har bedt FN og generalsekretær Ban Ki-moon om humanitær hjælp, efter at voldsomme oversvømmelser har ramt de nordlige og centrale dele af landet.
Det rapporterer britiske BBC.
Mindst 130 personer er foreløbigt omkommet. De fleste er begravet ved mudderskred, men adskillige er druknet, fordi de blev fanget af vandmasserne.
Værst ramt er områder i den sydlige del af Sindh-provinsen, hvor store landbrugsområder står under vand.
Eksperter siger, at op mod 80 procent af årets afgrøder er gået tabt eller beskadiget, og det har skabt mangel på mad i mange dele af Pakistan.
Mange landsbyer står under vand, veje er ødelagte, og det er svært at få nødhjælp frem til de ramte områder.
I alt formoder regeringen i Islamabad, at over en million mennesker er ramt af oversvømmelserne.
Det er andet år i træk, at Pakistan rammes af voldsomme oversvømmelser i forbindelse med den årlige monsunregn. Årets oversvømmelser er dog langt fra så omfattende som i fjor, hvor mindst 18 millioner mennesker fik deres dagligdag ødelagt eller vanskeliggjort af oversvømmelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde