Pakistan har dræbt mindst 30 militante islamister i et luftangreb i det sydlige Waziristan.
Angrebet skete ifølge militæret i bjergområdet Shawal tæt ved grænsen til Afghanistan.
- Vi havde fået et tip om, at terrorister gemmer sig i bjergene, siger en talsmand fra militæret til flere medier.
Den pakistanske region Waziristan er set som arnested for militante islamister, herunder al Qaeda og Taliban-ledere.
Omkring 30.000 pakistanske tropper gik i oktober sidste år ind i Syd Waziristan for at fjerne Taliban-ledernes højborg.
Det har fået militante islamister til at svare igen med en serie af gengældelser.
Og Taliban har da også straks gjort gengæld for den militære offensiv i Shawal. Lørdag morgen blev en politimand dræbt og tre personer såret ved et selvmordsangreb i det nordvestlige Pakistan.
Mere end 3000 mennesker er blevet dræbt af angreb fra militante islamister i Pakistan siden juli 2007.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker