Barack Obama må sikre sig, at hans plan om at øge antallet af soldater i Afghanistan ikke vil få negative følger for nabolandet Pakistan.
Det siger det pakistanske udenrigsministerium i en reaktion på den amerikanske præsidents melding om, at USA sender yderligere 30.000 soldater til Afghanistan.
- Pakistan ser frem til at engagere sig tæt med USA for at forstå den fulde betydning af den ny strategi og for at sikre, at der ikke er uheldige følgevirkninger for Pakistan, meddeler ministeriet.
Pakistan har tidligere udtrykt frygt for, at en markant troppeforøgelse vil skubbe problemerne fra Afghanistan over på den anden side af grænsen.
I forvejen kæmper Pakistan mod tilstedeværelsen af Taliban og bevægelsens sympatisører i den nordvestlige del af landet, der grænser op mod Afghanistan.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker