Pakistan har bestemt sig for at lancere en "målrettet militær offensiv" i det nordlige Waziristan, som er Talibans og al-Qaedas primære tilholdssted ved grænsen til Afghanistan. Det rapporterer pakistanske medier.
USA har i længere tid forlangt, at Pakistan iværksætter en offensiv i området for at få ram på Haqqani-netværket, der er en af de mest aktive oprørsbevægelser i kampen mod de internationale styrker i Afghanistan.
Pakistanerne har været modvillige, men er kommet under intenst pres fra USA, efter det kom frem, at topterroristen Osama bin Laden havde skjult sig i Pakistan i længere tid. Han blev dræbt i byen Abbottabad i starten af maj.
Pakistanske medier citerer unavngivne "højtplacerede kilder" for at sige, at Pakistans luftvåben vil angribe militære mål under offensiven, inden der sættes ind langs landjorden.
Samtidig har Nato-styrkerne i Afghanistan tidligt mandag sagt undskyld for drabene på ni civile afghanere i Helmandprovinsen. Den afghanske præsident, Hamid Karzai, har kritiseret luftangrebet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned