Pakistan løslader Talibans medstifter i Afghanistan
Pakistanske myndigheder er klar til at løslade den tidligere næstkommanderende for afghansk Taliban, Mullah Abdul Ghani Baradar.
Det pakistanske udenrigsministerium skriver, at løsladelsen vil ske lørdag.
Mullah Abdul Ghani Baradar har været medstifter af afghansk Taliban, og han har i en periode været de facto-leder af den islamistiske bevægelse i landet.
Løsladelsen sker efter et længerevarende pres fra USA og Afghanistan, da den tidligere næstkommanderende siden sin anholdelse i 2010 har været betragtet som en central person i forhold til at sætte gang i fredsforhandlinger.
"For at kunne sætte yderligere skub i den afghanske forsoningsproces" vil Baradar blive løsladt "21. september".
Der er ingen meldinger om, hvor Mullah Abdul Ghani Baradar vil blive sendt hen.
Afghanistan er angiveligt interesseret i at få ham sendt hjem, men ifølge pakistanske kilder er det mere sandsynligt, at han vil blive sendt til et tredje land som Saudi-Arabien eller Tyrkiet som led i fredsprocessen.
Baradar har tidligere været nær ven med den islamistiske bevægelses leder Mullah Mohammad Omar, som gav ham navnet Baradar (bror).
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde