Først lukkede de Facebook og YouTube. Og nu har den pakistanske regering sat en stopper for yderligere 800 "blasfemiske" hjemmesider og netadresser, oplyser en officiel talsmand.
De pakistanske myndigheder besluttede allerede onsdag at blokere for adgangen til de populære sider Facebook og YouTube. Det skete i kølvandet på en konkurrence på det sociale netværk Facebook, der opfordrede brugerne til at tegne den islamiske profet Muhammed.
Men nu har myndighederne besluttet, at det ikke er nok at begrænse adgangen til de Facebook og YouTube.
- Mindst 800 individuelle hjemmesider og netadresser er blevet blokeret, siden regeringens ordre om at lukke Facebook og YouTube, siger Wahaj us Siraj, talsmand for Pakistans internetudbydere.
Fredag var flere tusinde studerende og islamiske aktivister på gaden i flere pakistanske byer, mens landets religiøse partier varslede massedemonstrationer efter den muslimske fredagsbøn senere på dagen.
- Vi fordømmer på det kraftigste offentliggørelsen af karikaturer på Facebook. Sådanne ondsindede og æreskrænkende angreb sårer muslimers følelser i hele verden, siger Abdul Basit, som er talsmand for det pakistanske udenrigsministerium, til nyhedsbureauet AFP.
Ifølge Islam er det strengt forbudt at tegne Muhammed. Folkene bag konkurrencen på Facebook har selv lukket deres side.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde