Det oplyser Pakistans indenrigsminister, Rehman Malik.
Bin Ladens tre koner, to fra Saudi-Arabien og en fra Yemen, og 10 børn blev taget i forvaring af de pakistanske myndigheder umiddelbart efter, at bin Laden blev dræbt.
- Anklagerne er kun rettet mod de tre kvinder. Børnene er taget i forvaring og opholder sig i et hus med faciliteter, som var det deres eget hjem, siger ministeren.
Rehman Malik oplyser ikke, hvor eller hvornår retssagen mod de tre kvinder begynder. Det er heller ikke oplyst, efter hvilke paragraffer i den pakistanske straffelov de tre kvinder anklages.
De tre kvinder og børnene blev umiddelbart efter den amerikanske aktion den 2. maj i fjor afhørt af de pakistanske myndigheder.
Desuden har regeringen i Islamabad nedsat en kommission, der skal undersøge, hvordan Osama bin Laden og hans familie kunne komme ind i og opholde sig i Pakistan uden at myndighederne vidste det.
Den pakistanske regering sagde kort efter drabet på bin Laden, at de tre kvinder og børnene ville blive overført til deres hjemlande.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet