Den amerikanskledede koalition i Afghanistan er ved at tabe krigen mod den fundamentalistiske Taliban-bevægelse.
Det siger Pakistans præsident, Asif Ali Zardari, under et besøg i Europa.
- Det internationale samfund, som Pakistan tilhører, er ved at tabe krigen mod Taliban. Dette er først og fremmest fordi vi har tabt kampen om at vinde afghanernes tillid, siger Zardari i et interview offentliggjort tirsdag i forbindelse med hans besøg i Frankrig.
I interviewet i avisen Le Monde siger Zardari videre, at de amerikanskledede styrker har "undervurderet situationen på jorden" i Afghanistan, Pakistans naboland.
Zardaris udtalelser kommer forud for, at han senere tirsdag flyver til Storbritannien. Her skal han senere på ugen mødes med den britiske premierminister, David Cameron.
Mødet mellem de to ledere er ventet med spænding efter at Cameron under et nyligt besøg i Indien beskyldte Pakistan for at vende det blinde øje til Talibans terroraktiviteter.
Udtalelsen har skabt et anspændt forhold mellem Pakistan og Storbritannien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde