Mindst 12 mennesker meldes dræbt og 30 andre er såret, lyder det fra politi- og hospitalskilder.
Blandt deltagerne i begravelsesoptoget var næstformanden for provinsparlamentet, Khushdil Khan, som slap uden skrammer.
- Det ser ud til at have været et selvmordsangreb, og målet menes at have været Khushdil Khan, siger en kilde i politiet, som ønsker at være anonym.
En anden politiofficer bekræfter over for nyhedsbureauet AFP, at der var tale om et selvmordsangreb, og at den fremtrædende lokalpolitiker er i sikkerhed.
Khushdil Khan er formand for det sekulære Awami Nationalparti i provinsen Khyber-Pakhtunkhwa tæt på grænsen til Afghanistan, hvor han har dannet en milits, bestående af klanfolk, der har taget kampen op med militante grupper.
Ifølge AFP har den pakistanske afdeling Taliban sat Khan på sin dødsliste.
Ingen har foreløbig taget skylden for søndagens angreb, men islamistiske militante har på det seneste stået bag adskillige angreb i området.
Peshawar har 2,5 millioner indbyggere og længe været i frontlinjen i opgøret mellem de militante og regeringen i Islamabad.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker