USA's efterretningsvæsen har beviser for, at det var den militante Taliban-bevægelse i Pakistan, der stod bag et mislykket forsøg med en bilbombe midt i New York for en uge siden. Det siger den amerikanske justitsminister, Eric Holder.
- Vi har nu fundet frem til bevismateriale, der viser, at pakistansk Taliban stod bag angrebet, siger han til tv-stationen ABC.
- Vi ved, at de hjalp med at facilitere det. Vi ved, at de sandsynligvis hjalp med at finansiere det og, at han (Faisal Shahzad, red.) arbejdere efter deres instrukser, siger Holder.
Shahzad, en pakistanskfødt amerikansk statsborger er anklaget og fængslet for at efterlade en bil med bombematerialer på den kendte Times Square i New York.
Bombebilen blev opdaget, og bomben afmonteret.
USA øger i øjeblikket presset på Pakistan, da amerikanerne vil have landet til at slå hårdere ned på islamiske ekstremister, der holder til i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan.
- Vi har gjort det meget klart, at hvis - Gud forbyde det - et succesfuldt angreb som dette kan spores tilbage til Pakistan, så får det meget alvorlige konsekvenser, siger USA's udenrigsminister, Hillary Clinton til tv-stationen CNN.
Amerikanske embedsmænd har hidtil afvist påstande om, at den pakistansk Taliban stod bag det mislykkede angreb i New York.
Clinton siger, at forholdet mellem USA og Pakistan har undergået en forvandling, men at amerikanerne vil "have mere".
John Brennan, vicerådgiver i national sikkerhed i Det Hvide Hus, fortæller, at Shahzad blev trænet og finansieret af Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP).
- Han havde omfattende interaktion med TTP. Det er noget vi igen kigger på meget omhyggeligt for at forstå omfanget af kontakten og hvor meget styring og vejledning, han fik, siger Brennan.
Rådgiveren siger desuden, at Shahzad er blevet influeret af "morderisk retorik" fra al-Qaeda og pakistansk Taliban.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde