Mindst 14 væbnede islamister er dræbt, mens tre soldater er døde, siger kilderne.
Sammenstødet begyndte, da snesevis af militante islamister gik løs på en pakistansk kontrolpost i et øde bjergområde i det nordvestlige Pakistan.
Regeringssoldaterne svarede igen med artilleri og tunge våben og de væbnede islamister blev drevet på flugt, siger kilder, hvis oplysninger ikke er bekræftet af uafhængige kilder, da hele området er lukket land for journalister og observatører.
- Militante oprørere angreb en kontrolpost i Baizai i regionen Mohmand. En ildkamp opstod, og 14 oprørere er dræbt, siger embedsmanden Siddiq Ullah.
Han føjer til, at tre soldater er dræbt, mens fem andre er såret.
Mohmand ligger i provinsen Waziristan og grænser op til den afghanske provins Kunar, hvor medlemmer af oprørsbevægelserne Taliban og al-Qaeda står stærkt. Området er præget at stærke klaner og udbredt lovløshed.
Oprørerne anvender området, der er bjergrigt og sværttilgængeligt, til angreb på både pakistanske og afghanske regeringssoldater.
Pakistans hær har i de seneste måneder optrappet indsatsen mod oprørerne, og der har være adskillige blodige sammenstød.
USA kalder området det "farligste sted" i verden og mener, at terrornetværket al-Qaeda har sit globale hovedkvarter i regionen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde