En mistænkelig pakke på den amerikanske ambassade ved Vatikanet udløste onsdag alarm, men det viste sig, at den blot indeholdt diplomatiske dokumenter.
- Det var falsk alarm, pakken indeholder blot dokumenter, siger en talsmand for det italienske politi, som sendte bomberyddere til bygningen.
Politi og bomberyddere blev sat ind flere gange før jul, da der blev slået bombealarm ved en række udenlandske ambassader, heriblandt den danske.
På Grækenlands ambassade demonterede bomberyddere en pakke med sprængstoffer kun få dage efter, at pakkebomber på Schweiz' og Chiles ambassader i Rom sårede to personer.
De angreb har en anarkistgruppe, der kalder sig Federazione Anachica Informale, taget skylden for.
Alarmerne ved de øvrige ambassader viste sig at være falske. Det gjaldt også alarmen ved den danske ambassade, der blev udløst af en julegave i form af en indpakket flaske rødvin.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde