Meget tyder på, at den italienske premierminister, Silvio Berlusconi, har været målet for endnu en pakkebombe. Den mistænkelige pakke blev fundet om bord på et fragtfly fra Grækenland. Da myndighederne i italienske Bologna undersøgte den, brød den i brand.
- Politiet fandt pakken adresseret til Berlusconi, og den brød i brand, da den blev undersøgt, siger en kilde fra italiensk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Flyet, der var på vej til Paris og Lyon, blev omdirigeret til Bologna, hvor myndighederne fandt pakken. Flyet blev omdirigeret, da det kom frem, at der kunne være en pakkebombe om bord.
Oplysningerne kommer oven på en bølge af pakkebomber, der formodes at være sendt af græske anarkister, er fundet i Grækenland.
Senest detonerede politiet to mistænkelige pakker i lufthavnens fragtterminal. Pakkerne, der var stilet til Europol og EU-domstolen, viste sig at indeholde sprængstof.
Tidligere på dagen eksploderede to mindre bomber ved de russiske og schweiziske ambassader i Athen, og en pakkebombe blev sendt til Tysklands kansler, Angela Merkel. I italienske myndigheder vurderer, at det var en ligende pakke, der var på vej til Berlusconi.
Foreløbig er ingen kommet til skade.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde