Politiet i Athen har sprængt to pakker, der blev fundet i byens lufthavn. Pakkerne indeholdt sprængstoffer og var adresseret til EU-domstolen og det europæiske politisamarbejde, Europol, oplyser politikilder til Reuters.
- Begge pakker indeholdt sprængstoffer og er detoneret. En skulle sendes til Europol og den anden til Den Europæiske Unions Domstol, siger en kilde.
Pakkebomberne menes at have forbindelse til de andre bomber, der har været rettet mod udenlandske ambassader i Athen, siger en politikilde til nyhedsbureauet AFP.
Græsk politi er i højeste beredskab efter fundet af en række pakkebomber i løbet af mandag og tirsdag.
Tidligere på dagen eksploderede to mindre bomber ved de schweiziske og russiske ambassader i Athen.
I Tyskland blev en pakke med sprængstoffer opsnappet i postafdelingen ved den tyske kanslers, Angela Merkels, kontor. Pakken er afsendt fra Athen og har ifølge Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maiziere, lighed med bomben mod den schweiziske ambassade.
Det er de seneste i en række angreb, som personer på den yderste venstrefløj i Grækenland menes at stå bag.
Græsk politi anholdt mandag to personer på 22 og 24 år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde