Palæstinenser stikker israeler ihjel ved bosættelse
Redningsmandskab rydder op ved indgangen til bosættelsen Ariel på den besatte Vestbred, hvor en israeler mandag blev stukket ihjel. Foto: Reuters/Yossi Zeliger
Reuters/Yossi Zeliger
Et nyt knivdrab på en israeler er begået under spændt stemning på Vestbredden. Politiet jagter gerningsmand.
En palæstinenser har dræbt en israelsk mand med knivstik mandag.
Drabet skete ved et busstoppested lige uden for den israelske bosættelse Ariel på Vestbredden, oplyser israelske myndigheder.
En officer i den israelske hær så gerningsmanden og ramte ham med sit køretøj. Men det lykkedes palæstinenseren at stikke af fra stedet.
Sikkerhedsstyrker har nu indledt en omfattende eftersøgning efter gerningsmanden, oplyser det israelske militær.
Stemningen er spændt mellem israelere og palæstinensere. Det har den været, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, for to måneder siden meddelte, at USA vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.
Det er et brud med en mangeårig amerikansk politik om, at parterne selv skal fastsætte Jerusalems status gennem forhandlinger. Beslutningen har vakt stor vrede blandt palæstinenserne.
Ariel er en af de største israelske bosættelser på den besatte Vestbred. Den ligger 35 kilometer nord for Jerusalem.
Mandagens knivdrab er det andet dødelige angreb mod israelere i den nordlige del af Vestbredden i den seneste måned. I begyndelsen af januar blev en rabbiner dræbt af skud.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet