Den længe ventede fangeudveksling mellem den militante Hamas-bevægelse og Israel er lige på trapperne.
Vidner siger til nyhedsbureauet Reuters, at de første palæstinensiske fanger er begyndt at forlade fængsler i Israel med fangetransporter.
Dermed har israelerne taget de første skridt mod at få udleveret soldaten Gilad Shalit, der har været i fangenskab hos Hamas i fem år.
Ifølge vidnerne har de første fangetransporter kvindelige fanger om bord, hvor af de fleste skal løslades i Vestbredden. De eskorteres af sikkerhedspersonale fra Egypten, som har været med til at få fangeudvekslingen i stand, siger unavngivne kilder.
Israel har lovet at løslade over 1000 palæstinensiske fanger til gengæld for frigivelsen af Gilad Shalit.
Tirsdag ventes det, at næsten 500 fanger frigives. Yderligere 550 fanger vil blive løsladt om et par måneder.
En del de palæstinensiske fanger kan efter løsladelsen tage tilbage til enten Vestbredden eller Gazastriben, mens en stor gruppe er blevet tvunget i eksil.
Gilad Shalit blev i 2006 bortført i Israel
af en ukendt palæstinensisk gruppe fra Gaza. Hans tilfangetagelse anses for at være en af grundene til, at Israel indledte en belejring af Gazastriben tilbage i vinteren 2008.
I over et år har Shalits familie og støtter demonstreret uden for den israelske premierminister, Benjamin Netanyahus, hus i Jerusalem med krav om, at myndighederne gør mere for at få ham fri.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned