Palæstinenserne vil bede FN om at anerkende Palæstinas selvstændighed. Det sker i frustration over den strandede fredsproces med ærkefjenden Israel.
Sådan siger palæstinensernes chefforhandleren, Saeb Erekat, til det franske nyhedsbureau AFP. Beslutningen kommer, selvom israelerne har advaret imod at palæstinenserne går enegang.
- Vi vil søge støtte fra EU-lande og Rusland og andre lande, siger Erekat.
Han forlanger, at Østjerusalem bliver hovedstaden i Palæstina og landets grænser drages efter den daværende grænse i juni 1967.
I forbindelse med krigen i juni 1967 ekspanderede Israel sine grænser ved at indlemme Sinai, Gaza, Vestbredden og Golanhøjderne. Sinai blev givet tilbage til Egypten i forbindelse med Camp David-fredsaftalen i 1978.
På israelsk side vil man ikke acceptere palæstinenserne appel til FN.
- Der er ingen erstatning for forhandlinger mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre, siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
- Enhver unilateral handling vil opløse fundamentet fra tidligere aftaler og føre til enegang fra Israels side, siger Netanyahu.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde