Palæstinensere omkommer i tunnel under grænse til Egypten
Foto fra den 18. januar af israelske officer ved tunnel fra Gazastriben på den israelske side af grænsen. Israelerne har bombet en række tunneler. De hævder, at Hamas benytter dem til våbensmugling. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Jack Guez/Ritzau Scanpix
Egyptisk politi bliver beskyldt for at have pumpet giftig gas ned i tunnel under grænse til Gaza.
To palæstinensere har mistet livet i en tunnel under grænsen mellem Gazastriben og Egypten - angiveligt efter egyptiske sikkerhedsstyrker pumpede giftig gas ned i den.
De to omkomne, den 39 årige politimand Raid al-Ekar og den 18-årige Sabhy Abu Qarushayn, blev tilkaldt af tre andre mænd, som var ved at udbedre tunnelen, og som hævede, at egyptiske politifolk havde pumpet giftig gas ned i gangene.
- De tre mænd blev reddet, men Ekar og Qarushayn døde, kort tid efter at de havde indåndet gas, siger en talsmand for det Hamas-kontrollerede indenrigsministerium på Gazastriben Iyad al-Bozum.
Det vides ikke, hvilken gas der skal være blevet pumpet ned i tunnelen. De egyptiske myndigheder har ikke kommenteret hændelsen.
Gazastriben har været blokeret af Israel, siden Hamas vandt et valg i de palæstinensiske områder i 2006.
Tunnelerne under grænsen til Egypten var længe en livsnerve for de omkring to millioner palæstinensere, der bor i enklaven.
Mange af tunnelerne blev ødelagt af Egypten, efter at landets hærchef Abdel Fattah al-Sisi greb magten ved et militærkup i 2013. Her styrtede han landets demokratisk valgte præsident, Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab, som er allieret med Hamas.
Egypten har åbnet for en del ordinær import over grænsen, og tunnelerne benyttes i dag først og fremsat til cigaretsmugling.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde