Palæstinensernes præsident er indlagt for tredje gang på en uge
Den 82-årige Abbas er indlagt igen, efter at han få dage siden var gennem en øreoperation.
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, er søndag blevet indlagt for tredje gang på mindre end en uge, oplyser palæstinensiske embedsmænd til Reuters.
Kilderne oplyser ingen yderligere detaljer om den palæstinensiske leders helbred.
Den 82-årige Abbas var tirsdag gennem en mindre øreoperation og blev udskrevet få timer senere. Han blev også kortvarigt indlagt fredag.
Abbas, der også er kendt som Abu Mazen, blev genvalgt som leder af Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) tidligere i denne måned. Han har været leder af PLO siden 2004.
Den moderate Abbas har i Israel og USA i årevis været opfattet som en mand, som de vil være i stand til at forhandle om fred med.
Men spændinger mellem Abbas og Israels politiske ledere er blevet optrappet.
Det er blandt andet sket, efter at Abbas har vakt stor opsigt med omstridte udtalelser om Holocaust, som han er blevet presset til at undskylde.
Undskyldningen fra Abbas tidligere i denne måned kom, efter at han i en tale gav udtryk for, at nazisternes folkedrab på jøderne i Europa ikke var på grund af jødernes religion, men på grund af jødernes rolle som udlånere i bankverdenen.
Abbas fremsatte undskyldningen i en erklæring udsendt fra hans kontor i Ramallah på Vestbredden. Det sker efter et fire dage langt møde i Det Nationale Palæstinensiske Råd, PNC.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned