Den palæstinensiske premierminister, Salam Fayyad, deltog tidligt mandag i samtaler med den israelske forsvarsminister, Ehud Barak, mens parterne skændes om palæstinensernes forsøg på at blive optaget i FN.
Mødet fandt sted i New York på et tidspunkt, hvor både USA, EU og Rusland arbejder på forhindre en afstemning om palæstinensernes ansøgning om fuldt medlemskab ved FN's Generalforsamling.
- Der var et kort møde mellem de to, og de diskuterede FN-optagelsen, sikkerhed og andre emner, siger en unavngiven embedsmand ifølge AFP.
Israel har advaret palæstinenserne om, at beslutningen om at søge optagelse i FN kan skabe store problemer i Mellemøsten. USA har truet med at nedlægge veto i Sikkerhedsrådet, hvis palæstinenserne søger om optagelse.
USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, har haft møde med EU's udenrigschef Catherine Ashton, for at forsøge at finde en løsning, der vil få palæstinenserne til at droppe sit ønske om optagelse i FN.
- Vi mødes for at tale om, hvad vi kan gøre fremadrettet, siger Clinton til Reuters.
Adspurgt om der ikke er sket fremskridt i sagen, svarer hun:
- Det har jeg ikke sagt.
Israel og USA mener, at en FN-afstemning om anerkendelse af Palæstina som medlem kan skade chancen for frugtbare fredsforhandlinger mellem palæstinenserne og israelerne.
De mener kun, at en reel palæstinensisk stat kan skabes gennem en aftale mellem parterne.
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, forfølger FN-sporet, fordi fredsforhandlinger mellem parterne gennem 20 år ikke har opfyldt palæstinensernes "legitime ret og ført til fuldt medlemskab for Palæstina".
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker