En raket affyret af militante palæstinensere slog fredag ned i den israelske by Ashkelon. Den forårsagede materielle skader, men ingen mennesker kom noget til, oplyser de israelske myndigheder.
Angrebet var et af de første til at ramme Ashkelon siden Israel i slutningen af 2008 gennemførte dets tre uger lange militære offensiv mod Hamas i Gazastriben.
Det ventes, at Israel vil komme med en militær respons på fredagens angreb.
- Dette er uden tvivl den alvorligste hændelse siden Operation Cast Lead, siger Ashkelons borgmester, Benny Vaknin, med henvisning til den israelske offensiv i 2008.
Ashkelon ligger omkring 12 km fra grænsen til Gazastriben og har omkring 125.000 indbyggere.
En talsmand for politiet i byen siger, at raketten blev affyret fra Gazastriben og slog ned i et boligområde. Ingen har foreløbig taget skylden for angrebet.
Hamas-bevægelsen siger, at den forsøger at forhindre militante palæstinensere i at sende raketter mod Israel, men mindre grupper fortsætter ikke desto mindre deres angreb.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet