Palæstinenserne kan blive nødt til at opgive idéen om en tostatsløsning, hvis Israel fortsætter med at udvide sine bosættelser og USA ikke gør noget for at forhindre det.
Det siger den palæstinensiske forhandler Saeb Erekat.
Tiden kan være kommet for palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, til "at fortælle sit folk sandheden, at med de fortsatte bosættelsesaktiviteter, så er en tostatsløsning ikke længere en mulighed", siger han onsdag på et pressemøde.
USA og det internationale samfund står bag idéen om, at der oprettes en palæstinensisk stat på den besatte vestbred.
Abbas har gjort et bosættelsesstop til en betingelse, hvis fredsforhandlingerne skal fortsætte. Det afviser Israel.
Israel er også imod idéen om, at Vestbredden gøres til en del af et større Israel. Det ville indebære, at Israel skulle give flere millioner palæstinensere statsborgerskab.
Kritikere siger, at med udbygningen af de jødiske bosættelser på besat land vil palæstinenserne ende i bantustans. Altså enklaver i stil med dem, det tidligere hvide apartheidstyre i Sydafrika opretholdt for den sorte befolkning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker