Palæstinensisk udsending roser FN-resolution
Resolutionen, som fredag blev vedtaget i Sikkerhedsrådet, er et skridt i den rigtige retning, siger den palæstinensiske udsending til FN, Riyad Mansour. "Resolutionen må hurtigt blive ført ud i livet og efterfølges af et massivt press om en umiddelbar våbenhvile", siger Mansour. Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
lsraels FN-ambassadør siger Sikkerhedsrådet er mere optaget af palæstinenserne end af israelske gidsler.
Resolutionen, som fredag blev vedtaget i Sikkerhedsrådet, er et skridt i den rigtige retning, siger den palæstinensiske udsending til FN, Riyad Mansour.
- Resolutionen må hurtigt blive ført ud i livet og efterfølges af et massivt pres for en umiddelbar våbenhvile, siger Mansour efter fredagens afstemning i Sikkerhedsrådet.
Hamas siger, at resolutionen er utilstrækkelig.
- USA har i løbet af de seneste fem dage arbejdet hårdt for at tømme denne resolution for indhold, hedder det i en udtalelse fra Hamas, som tilføjer:
- Den trodser verdenssamfundets og FN's generalforsamlings ønsker om at stoppe Israels aggression mod vort forsvarsløse palæstinensiske folk.
153 land stemte tidligere på måneden for en resolution ved FN's Generalforsamling med krav om en humanitær våbenhvile i Gaza.
Resolutionen, som blev vedtaget ved en afstemning, hvor både USA og Rusland undlod at stemme, fastslår, at den humanitære hjælp til Gazastriben skal øges betydeligt. Men der var ikke enighed om en resolution, som kræver humanitær våbenhvile.
I en reaktion fra lsraels FN-ambassadør bliver Sikkerhedsrådet kritiseret for at være mere optaget af nødhjælp til palæstinenserne end israelske gidsler, som fortsat holdes fanget i Gaza.
- FN's fokus kun på nødhjælp i Gaza er unødvendig og frakoblet virkeligheden. Israel tillader allerede nødhjælpstransporter i den skala, som der er behov, siger Israels FN-ambassadør, Gilad Erdan.
- FN burde hellere fokusere på den humanitære krise knyttet til gidslerne, siger han.
Udtalelsen kommer efter, at Sikkerhedsrådet stemte for en resolution, som tager til orde for en styrkelse af den humanitære hjælp til Gaza.
Israels udenrigsminister siger, at Israel af sikkerhedshensyn vil fortsætte med at inspicere al den humanitære bistand, som skal ind i Gaza.
Den britiske udenrigsminister, David Cameron, kalder FN-resolutionen for "godt nyt".
Han gentog britiske opfordringer til en øjeblikkelig våbenhvile.
Resolutionen taler om at skabe forudsætningerne og rammerne for en våbenhvile.
Cameron sagde, at det havde været en vanskelig proces at nå frem til resolutionen fredag, og at der nu er skabt større enhed og formål i bestræbelser på at få mindsket den humanitære krise i Gaza.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker