Palæstinensiske grupper mødes i Moskva ultimo februar
Premierministeren i det palæstinensiske selvstyre, Mohammad Shtayyeh, siger, at alle palæstinensiske grupper kan mødes i Moskva, hvis Hamas går ind på visse forhåndsbetingelser. Foto: Thomas Kienzle/Ritzau Scanpix
Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed siger, at Hamas må gå ind på visse forhåndsbetingelser.
Palæstinensiske grupper skal mødes i Moskva 26. februar.
Det oplyser premierministeren i det palæstinensiske selvstyre, Mohammad Shtayyeh, søndag.
Han siger, at Det Palæstinensiske Selvstyre er parat til møder med Hamas.
Rusland har inviteret alle palæstinensiske fraktioner til Moskva i denne måned.
- Vi vil komme til at se, om Hamas er parat til at mødes til forhandlinger med os, siger Mohammad Shtayyeh på sikkerhedskonferencen i München, hvor udviklingen i Mellemøsten har været et vigtigt tema.
Forsvarsalliancen Nato og krigen i Ukraine har været de dominerende emner.
- Vi er parat til at forhandle. Hvis det viser sig, at Hamas ikke er parat til det, så er det en anden historie. Vi har brug for palæstinensisk enhed, siger han.
Han gjorde det klart, at hvis Hamas skal være en del af denne palæstinensiske enhed, så må gruppen gå ind på visse forhåndsbetingelser.
FN's Sikkerhedsråd kommer ved et møde i næste uge muligvis til at stemme om en resolution, hvori der opfordret til en "øjeblikkelig våbenhvile" i Gaza. Det siger kilder i diplomatiet til nyhedsbureauet AFP.
USA lader dog fortsat ikke til at være indstillet på en resolution med denne formulering og forventer derfor at modsætte sig et sådan forslag.
AFP har lørdag set den seneste version af teksten til Algeriets forslag til en resolution. Her står der ifølge nyhedsbureauet, at der "kræves en øjeblikkelig humanitær våbenhvile, som skal respekteres af alle parter."
Der står ifølge AFP også, at forslaget til resolutionen "afviser tvangsfordrivelse af den palæstinensiske civilbefolkning", og at den "kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle gidsler."
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker