De palæstinensiske valg, der skulle have været holdt til januar, vil blive udskudt, oplyser den palæstinensiske valgkommission. Det skyldes, at forholdene ikke tillader, at valgene gennemføres i den Hamas-kontrollerede Gazastribe.
- Jeg er ked af at måtte sige det, men valgene må desværre udskydes. Det er blevet klart for os, at det ikke ser ud til at være muligt at gennemføre et valg i Gazastriben, siger valgkommissionens chef, Hanna Nasser.
Den palæstinensiske præsident, Mahmud Abbas, har opfordret til gennemførelse af parlaments- og præsidentvalg 24. januar, når det igangværende mandat for det Hamas-dominerede parlament udløber. Men Hamas, der har kontrolleret Gaza siden juni 2007, beskylder præsidentens udspil for at være forfatningsstridigt i og med, at hans eget mandat også udløber til januar.
Abbas har sagt, at han ikke stiller op til genvalg som leder af det palæstinensiske selvstyre. Hans rådgivere begrunder dette med, at Abbas er frustreret over USA's manglende evne til at få Israel til at indstille opførelsen af nye bosættelser.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker