H1N1-pandemien har ramt verden mildere end nogen tidligere pandemier. Det mener amerikanske forskere ved at sammenligne de amerikanske dødstal under H1N1-pandemien med antallet af døde under tre andre pandemier siden 1918.
Undersøgelsens resultater er offentliggjort i tidsskriftet PLoS Medicine, skriver Dagens Medicin.
Med udgangspunkt i antallet af døde i New York City og staten Milwaukee når forskerne frem til, at H1N1 sandsynligvis vil have medført døden for 10.000 til 15.000 amerikanere, når pandemien er overstået. Til sammenligning anslår de, at op mod 750.000 amerikanere døde under pandemien i 1918, 70.000 i 1957-58 og 34.000 i 1967-68.
Det faldende dødstal hænger blandt andet sammen med, at behandlingen er blevet bedre i løbet af årene, forklarer Howard Markel, leder af Center of the History of Medicine på University of Michigan til den amerikanske avis Washington Post.
- I 1918 var den medicinske behandling nærmest forhistorisk. I 1957 havde vi endnu ikke rigtig intensiv behandling. Det havde vi så småt i 1968, men det var slet ikke på det niveau, hvor vi er i dag, siger han.
En gennemsnitlig influenzasæson fører til op mod 36.000 døde i USA. I Danmark bukkede op mod 1.000 under for den almindelige sæsoninfluenza sidste vinter. Der er indtil videre registreret 12 danske dødsfald i år, der kan sættes forbindelse med H1N1.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned