Indbyggerne i Georgien er blevet grebet af panik, efter at en regeringsvenlig tv-station har offentliggjort en falsk rapport om, at russiske kampvogne er rykket ind i hovedstaden Tbilisi, og at præsident Mikheil Saakashvili er blevet dræbt.
Tv-stationen Imedi introducerede udsendelsen som "imitation af mulige begivenheder", men advarslen gik tabt for mange seere. Mobiltelefonnetværkerne brød sammen, og indbyggerne i Tbilisi styrtede ud i gaderne.
Tv-udsendelsen sendte indbyggerne tilbage til august 2008, da Rusland knuste Georgiens angreb på den oprørskontrollerede region Sydossetien under en fem dage lang krig og sendte kampvogne tæt på hovedstaden Tbilisi.
Georgiens indenrigsministerium sagde, at tv-udsendelsen skabte "stor panik".
Snesevis af vrede georgiere samledes ved Imedi, hvor oppositionspolitikeren Nino Burjanadse sagde, at tv-stationens udsendelse var "modbydelig".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker