Den nyvalgte græske premierminister, George Papandreou, siger, at hans regering har overtaget en økonomi, som befinder sig i undtagelsestilstand. Derfor er det nødvendigt med en gennemgribende reform af de offentlige finanser.
- Vi har en stor skjult gæld og ditto udgifter, en mangel på konkurrenceevne uden fortilfælde og en social forsikringsfond med stor knaphed, sagde Papandreou i parlamentet, da han præsenterede sin politiske dagsorden før en tillidsafstemning søndag.
Papandreous socialister vandt parlamentsvalget den 4. oktober og skal nu i gang med at bekæmpe en høj arbejdsløshed. Han varsler en statslig økonomisk indsprøjtning på tre milliarder euro (22,3 milliarder kroner) i økonomien, højere beskatning af de rige og mere bistand til de fattige.
Efter flere år med betydelig vækst er Grækenlands økonomi i dyb krise, og den høje ledighed er kombineret med et budgetunderskud, som er nået op over otte procent.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker