Den græske premierminister, George Papandreou, har indledt et møde med præsident Karolos Papoulias for at diskutere mulighederne for en ny samlingsregering.
Papandreou vandt sent fredag med nød og næppe en dramatisk mistillidsafstemning i det græske parlament.
Han kæmper nu for at danne en ny regering, der skal trække Grækenland ud af det økonomiske hængedynd, som landet i øjeblikket befinder sig i.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at danne en regering med størst mulig opbakning, sagde Papandreou inden mødet med præsidenten.
Det er dog stadig yderst tvivlsomt, om oppositionen ønsker at deltage i forhandlingerne om en samlingsregering.
Den konservative oppositionsleder Antonis Samaras holder nemlig fast i sit krav om et nyvalg, og det skaber bekymring for et nyt politisk dødvande i Grækenland.
- Masken er faldet. Papandreou har afvist vores forslag, og det må han tage ansvar for. Nyvalg er det eneste svar, siger Samaras ifølge græske medier.
Samtidig kan den fastlåste politiske situation også spænde ben for den nødvendige økonomiske støtte fra EU og dermed forværre gældskrisen i eurozonen.
Papandreou erkender, at det manglende samarbejde i græsk politik risikerer "at så tvivl blandt vore europæiske partnere omkring vort ønske om at blive i eurozonen".
Premierministeren, som er under hårdt pres fra både sine egne socialistiske partifæller og andre europæiske ledere, antyder, at han er villig til at trække sig, hvis det bliver nødvendigt.
- Vi har brug for en ny start, og det sidste jeg bekymrer mig om er, hvorvidt jeg bliver genvalgt, siger den græske leder, som vandt en jordskredssejr ved valget i 2009.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker