De er ikke på den officielle gæsteliste, ikke på bordkortet, ja slet ikke inviteret.
Alligevel er det lykkes et amerikansk ægtepar fra staten Virginia at snige sig med til en middag, de nok sent vil glemme.
Værten er nemlig ikke hvem som helst. Han er amerikansk præsident og hedder Barack Obama. Og æresgæsten: Manmohan Singh, premierminister i Indien.
Det lyder som en vittighed, men er den skinbarlige sandhed. Uvist hvordan har parret passeret det enorme sikkerhedsopbud og blandet sig med alle VIP-gæsterne i Det Hvide Hus. Det skriver avisen Washington Post, der citerer en unavngiven kilde fra Det Hvide Hus.
Der er tale om parret Tareq og Michaele Salah. Og ved et blik på sidstnævntes Facebook-profil vil man kunne se hende posere ved siden af diverse celebre personligheder, inklusive en storsmilende amerikansk vicepræsident, Joe Biden.
En talsmand for Secret Service bekræfter over for Washington Post, at man ser på en indberetning om ikke-inviterede gæster i Det Hvide Hus. Han kan desuden forsikre, at ingen personer var udsat for fare som følge af episoden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet