Parader ved karneval i Rio de Janeiro hylder oprindeligt folk
Her danser optrædende før den ceremoni, der markerer, at karnevallet i Rio de Janeiro officielt begynder. Foto: Silvia Izquierdo/Ritzau Scanpix
En sambaskole vil under legendarisk karneval fortælle om Yanomami-folket, der er ramt af en humanitær krise.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Fredag skydes det legendariske karneval i Rio de Janeiro i gang.
I år vil mange af paraderne blandt andet fejre Brasiliens afrikanske og oprindelige rødder.
For eksempel vil sambaskolen Salgueiro fortælle historien om Yanomami-folket, som lider under en humanitær krise, der skyldes ulovlig guldminedrift i Amazonas-regnskoven.
Indfødte ledere og rettighedsaktivister har anklaget minearbejdere for at voldtage og dræbe Yanomami-indbyggere, forgifte deres vand med kviksølv, sprede sygdomme og for at udløse en fødevarekrise.
Deres situation nåede et kriseniveau under ekspræsident Jair Bolsonaro. Hans efterfølger, Luiz Inácio da Silva, der går under navnet Lula, har kæmpet med at få vendt situationen.
Annonce
- Sambaskole-paraderne er for Brasilien fortsat et sted til selvrefleksion.
- Rio-karnevallet er en plads, hvor vi kan tale om Brasiliens fundamentale politiske og sociale problemer, siger antropolog Mauro Cordeiro.
Rio de Janeiros borgmester Eduardo Paes (venstre, red.) overdrager nøglerne til byen til årets kong Momo under den officielle åbningsceremoni. Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix
Karnevallet, der er blevet kaldt den største fest på Jorden, ventes at indbringe mere end en milliard dollar i indtægter - svarende til omkring syv milliarder danske kroner.
Men det står også over for mange af de samme problemer, som Brasilien generelt gør.
Fordi Rio de Janeiro er præget af voldelig kriminalitet, har myndighederne meddelt, at de vil indsætte tusindvis af politibetjente.
Byen er også oppe mod et udbrud af den myggebårne denguefeber, som har dræbt omkring 50 mennesker.
Mandag erklærede byen nødretstilstand, og arrangørerne planlægger at uddele et myggemiddel på paradeområdet Sambadrome.
Karnevallet varer frem til 17. februar.
/ritzau/AFP
Fredag begynder det berømte karneval i Rio de Janeiro. Foto: Silvia Izquierdo/Ritzau Scanpix
Karnevallet varer frem til 17. februar. Foto: Ricardo Moraes/Reuters
Ifølge AFP ventes årets karneval at indbringe mere end en milliard dollar i indtægter. Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix
Her optræder en gruppe af musikere under åbningsceremonien i Rio de Janeiro. Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker