Paris Hilton anholdt for narko i Sydafrika

Hollywood-kendissen Paris Hilton er blevet anholdt i den sydafrikanske by Port Elizabeth efter at have overværet en kamp under VM i fodbold. Det oplyser lokale medier.

Ifølge DispatchOnline var Hilton til stede ved fodboldkampen mellem Brasilien og Holland. Her blev hun anholdt og ført fra stadion af politiet, oplyser hjemmesiden.

Sydafrikanske News24 oplyser, at Hilton er blevet anholdt i en "narkotikarelateret sag".

Hilton ventes fremstillet i en specialdomstol fredag, oplyser Radio 702.

Sydafrikansk politi kunne ikke umiddelbart bekræfter oplysningerne, og siger, at der ikke vil blive frigivet oplysninger om sagen før efter retsmødet.

/ritzau/Reuters

Paris Hilton er blevet anholdt i Sydafrika for overtrædelse af narkotikalovgivningen. Det skete i forbindelse med overværelse af en VM-kamp.

Offentliggjort Sidst opdateret