Hollywood-kendissen Paris Hilton slipper for en narkotikaanklage, efter hun fredag blev anholdt i den sydafrikanske by Port Elizabeth, hvor hun overværede VM-kampen mellem Holland og Brasilien.
Paris Hilton blev omkring midnat fremstillet i en speciel VM-domstol. Men dommeren valgte altså at droppe anklagerne mod den 29-årige celebrity.
Paris Hilton virkede ifølge øjenvidner fattet i retten, hvor hun var i følgeskab med en veninde.
Ifølge sydafrikanske medier var Hilton til stede ved kvartfinalekampen mellem Brasilien og Holland. Under kampen blev hun anholdt for at ryge marihuana og ført fra stadion af politiet.
Hilton er Hilton-hotelkædens grundlæggers oldebarn. Hun blev i 2003 kendt, da hendes kæreste lækkede en video af parrets seksuelle eskapader på internettet.
Hun blev senere tv-stjerne med realityshowet "The Simple Life" sammen med hendes veninde Nicole Ritchie.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker