Australiens premierminister, Julia Gillard, udskrev lørdag parlamentsvalg til afholdelse 21. august. Dermed er startskuddet gået til en bitter valgkamp, der kommer til at handle om asylansøgere, håndteringen af økonomien samt klimaforandringerne.
- I dag søger jeg et mandat fra det australske folk til at lede Australien fremad, sagde Gillard på en pressekonference efter at hun havde anmodet den britiske dronnings repræsentant i Australien, Quentin Bryce, om tilladelse til at udskrive valg.
Ifølge den australske valglov, skal premierministeren søge om tilladelse til at udskrive valg hos generalguvernøren, som derefter opløser parlamentet.
- Til morgen anmodede jeg Hendes Excellence generalguvernøren om at opløse Repræsentanternes Hus, så at der kan afholdes valg til Huset og halvdelen af Senatet lørdag den 21. august, meddelte premierministeren.
Julia Gillard blev Australiens første kvindelige premierminister for tre uger siden, da hun overtog embedet efter Kevin Rudd. Det skete efter at Rudd var trådt tilbage, da han stod over for at tabe en afstemning i sit eget Labour-parti.
Rudd havde længe været særdeles populær, men var kommet i kraftig modvind efter at han fremlagde en ny minedriftsskat og skrinlagde et system for handel med CO2-kvoter. Partifællerne væltede Rudd, da mange mente, at han pludselig udgjorde en for stor risikofaktor op til næste valg.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub