Det er først og fremmest vidnerne og deres nærmeste samt de nærmeste pårørende til de 77, der blev dræbt under de to angreb i Oslo og på Utøya den 22. juli sidste år.
Oslo Tingrett har prioriteret benhårdt for at få kabalen til at gå op. Flere end 1000 mennesker er direkte ramt af begivenhederne 22. juli, 175 bistandsadvokater er udpeget, og omkring 500 journalister fra Norge og udlandet har meldt deres interesse for retssagen.
- En 18-årig, der skal vidne om det, der skete på Utøya, har brug for at have sine forældre eller sin kæreste med. Det er meget vigtigt for os. Dertil kommer, at nære pårørende, der har mistet nogen, og som ønsker at være til stede, også prioriteres, siger dommer Anne Margrethe Lund til VG Nett.
Det betyder, at overlevende fra Utøya, som ikke skal vidne, næppe vil få plads inde i hovedsalen. De bliver i stedet nødt til at følge sagen på video i deres lokale retssale.
På trods af prioriteringerne vil Lund dog ikke garantere nogen af de involverede en sikker plads, før retten har skaffet sig et overblik over, hvor mange, der ønsker at følge sagen. En oversigt skal være klar omkring 20. februar.
Hovedsalen under retssalen i Oslo Tingrett har cirka 190 siddepladser, hvilket betyder, at langt de fleste må følge retssagen ved hjælp af lyd- og billedtransmission. Endvidere vil 17-18 domstole rundt i Norge få tv-signal fra retssagen i Oslo, så alle berørte kan følge sagen tæt på deres hjem.
Embedschef Geir Engelbrechtsen, Oslo Tingrett, sagde torsdag til nyhedsbureauet NTB, at målsætningen er, at alle krænkede og efterladte skal føle, at de bliver behandlet ordentligt af systemet.
Der er afsat 10 uger til retssagen, der indledes 16. april.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde