Pårørende til gidsler venter længselsfuldt og uroligt på løsladelse

Et spinkelt håb vokser i brystet på Maayan Zin.

Efter syv uger med krig har Israel og den militante bevægelse Hamas indgået en aftale om at holde pause i kampene og løslade gidsler og fanger.

Håbet går hånd i hånd med længslen efter at blive genforenet med sine to døtre. De er i blandt de 240 personer, der siden Hamas' angreb på Israel 7. oktober har siddet som gidsler i Gaza.

Otteårige Ela og 15-årige Dafna blev taget fra deres fars hjem i kibbutzen Nahal Oz.

Pigernes far, hans nye partner og hendes søn blev alle skudt, mens Ela og Dafna blev taget af Hamas.

Hvor de er nu, ved Maayan Zin ikke, men hun tør forsigtigt drømme om en genforening.

Når hun er mest optimistisk, forestiller hun sig at putte sig ind til Ela og at være på shoppetur med Dafna efter "croptops, korte nederdele, høje hæle og gule falske negle", fortæller Zin.

- I går havde jeg intet. Jeg var i mørke. Nu kan jeg se en stråle af lys, der varmer mig. Og jeg venter bare, siger hun til nyhedsbureauet AFP, der har besøgt hende i hjemmet i byen Kiryat Ono nær Tel Aviv.

Trods de gode nyheder forsøger hun at bevare roen og ikke lade følelserne løbe afsted med sig.

Det er ikke sikkert, at det bliver hendes døtre, der bliver løsladt.

Aftalen lyder på, at Hamas løslader 50 gidsler, Israel løslader 150 palæstinensiske fanger.

Løsladelsen finder ifølge Israel tidligst sted fredag. Først når løsladelsen har fundet sted, kan hun vide sig sikker.

Maayan Zin er bange for at blive skuffet. Hun har ikke lyst til at forberede sig på, at de kommer hjem, for at deres navne så ikke står på listen.

- Og jeg har heller ikke lyst til at blive skuffet over, at andre bliver løsladt. Jeg vil være glade på deres vegne, siger Zin.

Hen Avigdori tør heller ikke tro på en genforening, før han med egne øjne ser sine piger.

Sidst han hørte fra sin hustru, Sharon, og deres 12-årige datter, Noam, var om formiddagen 7. oktober. Sharon skrev, at de var på vej til et sikkerhedsrum, og at alt nok skulle blive okay.

Modsat Maayan Zin, der har set et billede af sin ældste datter på beskedtjenesten Telegram, har Hen Avigdori intet livstegn fået.

- Håb har været det eneste, der har holdt mig kørende de sidste 48 dage. Men jeg er også meget varsom. Jeg vil ikke have for høje forventninger, siger Avigdori til BBC.

Hamas har oplyst, at de har gemt gidsler "på sikre steder og i tunneler" inde i Gaza, men det har Avigdori forsøgt ikke at tænke på.

- Jeg prøver ikke at forestille mig det, fordi jeg har en mission, og det er at få dem ud. Jo mere, jeg tænker på, hvordan de har det, jo mere deprimeret bliver jeg, siger han.

Også Maayan Zin er bekymret for, hvad hendes piger har været igennem.

Hun spekulerer på, om de kan tale, om de er traumatiseret.

Hun har tænkt over, hvad hun vil sige til dem, når de kommer hjem igen.

- Hvilke spørgsmål skal man stille? Hvordan skal man spørge dem og hvor ofte? Eller skal jeg overhovedet spørge dem ind til deres oplevelser? Jeg har absolut ingen anelse om, hvad der er sket med dem under deres fangenskab, siger hun.

/ritzau/