Pårørende til MH17-ofre får erstatning af flyselskab
Pårørende til de mange hollandske ofre fra det nedskudte MH17-fly har indgået en aftale med Malaysia Airlines.
På toårsdagen for nedskydningen af passagerflyet MH17 er der blevet indgået en aftale om erstatning mellem flyselskabet, Malaysia Airlines, og størstedelen af de pårørende til de hollandske ofre.
Det oplyser advokat Veeru Mewa, som repræsenterer de pårørende, til det hollandske medie NOS.
De individuelle aftaler er fortrolige. Men ifølge internationale flyregler under Montrealkonventionen kan en erstatning efter et styrt være op til 130.000 euro svarende til godt 966.000 kroner uanset årsagen til styrtet.
17. juli 2014 styrtede MH17 ned over det østlige Ukraine på vej fra Holland til Malaysia. Alle 298 ombordværende blev dræbt. 193 af de dræbte var hollandske statsborgere.
En international undersøgelseskommission har konkluderet, at flyet - en Boeing 777 - blev skudt ned af et russiskfremstillet BUK jord-til-luft-missil, der blev affyret fra et område kontrolleret af prorussiske separatister.
Men kommissionens rapport siger ikke direkte, hvem der affyrede missilet. En hollandsk efterforskning ventes at komme med en foreløbig rapport om det spørgsmål til efteråret.
Forhandlingerne om erstatning mellem de pårørende og Malaysia Airlines har stået på siden november 2014.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker