Pasok har nøglen til ny græsk regering
Foto: Andreas Solaro /Scanpix
Andreas Solaro /Scanpix
Der er tæt kamp mellem venstrefløjspartiet Syriza og de konservative Nyt Demokrati.
Men mens Nyt Demokrati står til mellem 27,5 til 30 procent af stemmerne, og Syriza ligger til mellem 27 og 30 procent af stemmerne, så står socialisterne fra Pasok til at få en nøglerolle.
Pasok ligger ellers kun til mellem 10 og 13 procent af stemmerne og dermed milevidt fra fordums storhedstid.
Ikke desto mindre tyder valgstedsmålingerne altså på, at Pasok vil blive tungen på vægtskålen, der kan afgøre, hvem der skal styre.
Det er afgørende at få flest stemmer, for det vindende parti får automatisk tildelt 50 parlamentspladser oven i de mandater, man i forvejen vinder.
Det er bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes det nynazistiske Gyldent Daggry at bide sig fast med 6 til 8 procent af stemmerne. Mange eksperter mente, at partiets store stemmeandel ved valget den 6. maj var proteststemmer, som ville fordufte denne gang.
Den tætte kamp mellem Nyt Demokrati og Syriza kan tippe balancen for og imod samarbejdet med EU og Den Internationale Valutafond og dermed i sidste ende afgøre, om Grækenland fortsat skal være i euroen.
Parlamentsvalget er det andet inden for seks uger. I det første valg sikrede Nyt Demokrati sig flest stemmer, men partiet var ikke i stand til at etablere flertal i parlamentet.
Syriza har lovet vælgerne at afvise den seneste redningspakke til 130 milliarder euro, som Grækenland har aftalt med EU og Den Internationale Valutafond.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker