En passager om bord på Qantas-flyet, der torsdag foretog en dramatisk nødlanding i Singapore, fortæller om et højt brag og flammer kort efter, at flyet var lettet fra østaten.
- Vi hørte braget. Jeg kiggede ud og så en lille smule ild, beretter tyske Ulf Waschbusch, som var på vej på ferie i Australien.
- Noget gik i stykker på den venstre vinge, fortæller tyskeren.
Derefter meddelte flyets kaptajn, at flyet af typen Airbus A380, som er verdens største passagerfly, ville smide brændstof og forberede en nødlanding.
Ifølge Waschbusch var der ingen panik blandt passagererne, da flyet kredsede rundt over Indonesien.
- Vi kredsede rundt i næsten to timer og smed brændstof, siger han og tilføjer, at det var hans første flyvning om bord på det enorme Airbus-fly.
- Alle tog det overraskende roligt. Der var ingen, der gik i panik. Besætningen hjalp enormt, og jeg følte mig i gode hænder, roser tyskeren.
Ifølge Qantas kom ingen af de 433 passagerer eller 26 besætningsmedlemmer til skade i forbindelse med den første nødsituation, der omfatter et fly af denne type, siden det blev sat i drift for tre år siden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde