Passagerbus kører ud over skrænt i Andesbjergene
Adskillige mennesker har mistet livet, efter en passagerbus torsdag kørte ud over en skråning på en bjergvej i Peru. Buschaufføren mistede kontrollen over køretøjet, der tumlede omkring 20 meter ned i en kløft, oplyser politiet.
Dødsulykken er fundet sted i regionen Ancash, der ligger i Andesbjergene.
Nyhedsbureauet AFP rapporterer, at mindst 14 er dræbt, og 25 yderligere er kvæstet. Ifølge nyhedsbureauet AP er dødstallet mindst 15, mens 58 meldes såret - heriblandt flere alvorligt.
Bussen var overfyldt med passagerer, da ulykken fandt sted, lyder det.
Trafikulykker er hverdagskost i den peruanske del af Andesbjergkæden på grund af smalle, dårlige vedligeholdte veje og køretøjer, ligesom overtrætte chauffører er tilbøjelige til at køre for stærkt.
Flere end 4000 mennesker mistede livet i trafikulykker i Peru sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned